Hjælper din virksomhed med at renovere eller bygge om, kan du minde bygherre om at anmelde sit byggeaffald senest 14 dage før, arbejdet går i gang.
Digital selvbetjening
Bygherre har ansvar for at anmelde bygge- og anlægsaffald (husk NemID)
Har du brug for hjælp, kan du kontakte Redux – Affald og Genbrug på redux@kolding.dk.
Max 50 kilo asbest på genbrugspladsen: Vi henter tagplader med asbest ved nedtagningsstedet
Som et forsøg frem til januar 2023 henter vi tagplader med asbest, både hos borgere og erhverv. Forsøget er sat i søen for at både håndværkere, bygherrer og genbrugsvejledere bliver mindre udsat for asbeststøv. Selv små mængder asbeststøv er kræftfremkaldende.
Har du mindre mængder asbeststykker under 50 kilo, skal du fortsat selv aflevere stykkerne på genbrugspladserne. Men her vil det kun være muligt at aflevere asbest, der er emballeret før ankomst. Emballering vil sige, at man pakker to klare plastsække om sine asbeststykker.
Læs mere om forsøget og bestil afhentning af tagplader med asbest.