Skip til hoved indholdet

Politikker og strategier - dagtilbud

Billede af knagerække i en daginstitution

Fundamentet i Kolding Kommunes dagtilbud består af en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og et Fælles Børne- og Ungesyn og har et overordnet udgangspunkt i Borgerens Centrum.

Politisk er der fastsat mål og intentioner for alle børn og unge, som bl.a. kommer til udtryk igennem det politiske program, der består af følgende fire ambitioner:

  • Læring og trivsel
  • Fællesskab og relationer
  • Lige muligheder
  • Bæredygtige løsninger

Du kan læse mere om Kolding Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Fælles Børne- og Ungesyn og Det politiske program på vores hjemmeside.

I juni 2021 blev et nyt fælles børne- og ungesyn vedtaget i Kolding Kommune. Det fælles børne- og ungesyn er en ambition om, at medarbejdere i Kolding Kommune møder børn og unge med et fælles syn og en fælles tilgang.  

Du kan læse mere om Kolding Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn her

I Kolding Kommune er dagtilbudsområdet ledelses- og styringsmæssigt organiseret via netværksledelse. Lederne og forvaltningsrepræsentanter understøtter hinanden i netværksorganiseringen i, at skabe høj kvalitet på tværs af - og i - alle dagtilbud. Dette har skabt en kultur med høj sammenhængskraft, og hvor der både er ansvarsfølelse for det lille (dagtilbuddet) og det store fællesskab (dagtilbudsområdet).

Læs mere om Kolding modellen her:

I Kolding Kommune arbejder vi systematisk med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Vi samarbejder bl.a. med Aalborg Universitet om projektet Læringsledelse – Dagtilbud.

Du kan læse mere om vores arbejde med pædagogisk kvalitetsudvikling her

Dagtilbuddene er en fast del af hverdagen for de fleste børn i 0-6-årsalderen og har dermed en fremtrædende rolle i forhold til at skabe trygge og udviklende fællesskaber for alle børn. Fællesskaber har en essentiel betydning for børn og deres udvikling gennem opvæksten. Børns deltagelse i og oplevelse af at være en del af fællesskaber bidrager positivt til deres udvikling, bl.a. via bedre trivsel og læring. På længere sigt bidrager de positivt i overgangen til både ungdomslivet og voksenlivet. Oplevelsen af at være en del af et fællesskab er særlig vigtig for børn i udsatte positioner, da de kan mere vanskelige forudsætninger for, at klare sig godt i livet.

Arbejdet med stærke børnefællesskaber tager bl.a. afsæt i bestemmelserne i dagtilbudsloven, herunder den styrkede pædagogiske læreplan, pædagogisk tilsyn samt lokale politiske beslutninger.  

Læs mere om stærke børnefællesskaber her.