Ta med til årets fest for kulturlivet i Kolding, når vi holder Kulturevent 2023.
Det sker tirsdag den 18. april kl. 17 på Godset i Kolding
Kom og oplev, når vi uddeler Kolding Kommunes kulturpriser og siger tak for det store engagement til de mange kulturelle ildsjæle, som skaber et spændende og varieret kulturliv i Kolding Kommune.
Vær med til at fejre de nominerede – og ikke mindst vinderne – og få en smagsprøve på hvad kulturlivet i Kolding Kommune har at byde på.
Kulturevent 2023 holdes på Godset, Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding.
Det er gratis at deltage, men du skal have en billet. Du kan du hente via linket nedenfor. Der er begrænset antal billetter.
Program
Kl. 17.00-18.00 Kulturmesse
Kl. 18.00-18.30 Pause og tapas
Kl. 18.30-20.30 Prisuddeling og underholdning
Kolding Kommunes Kulturpriser
Kolding Kommunes Kulturudvalg uddeler hvert år fire kulturpriser.
Alle borgere i Kolding Kommune kan indstille kandidater til kulturpriserne. På baggrund af borgernes indstillinger udvælger Kulturudvalget tre nominerede til hver af priserne samt vinderne.
Kulturpriserne bliver uddelt ved Kulturudvalgets prisuddelingsshow Kulturevent den 18. april 2023 på Godset.